HomeKontaktHome


Fordelene ved medlemskab af Møblér



Møblér blev født i marts 2014 som en fusion af de to oprindelige kæder, Danbo Møbler og Smag & Behag, og ved skabelsen tog vi det bedste med fra begge disse kæder.

Hos Møblér er ambitionen at være det stærke lokale alternativ til kapitalkæderne - et sted at handle for forbrugere, som ønsker venlig, personlig service af fagfolk, som de kan stole på. Vi vil være en kæde af selvstændige butikker, som hver især er godt forankret i lokalmiljøet og et trygt sted at handle for forbrugere, som vil kunne handle i tillid til, at varen ikke pludselig koster det halve ugen efter. Det kalder vi at møblere med omtanke.

Møblér er en kæde hvor medlemsbutikkerne ønsker et stærkt kæde varemærke, som forbrugerne kender og ved hvad står for. Det er forudsætningen for at kunne drive trafik til hjemmesiden - både kædens og de enkelte butikkers lokale sider - en konkurrenceparameter som kun bliver vigtigere og vigtigere. Og sammen med den øvrige markedsføring fra kædens side gennem et attraktivt sortiment, som kun findes hos Møblér, og flotte billeder, viser Møblér som et relevant sted at handle møbler og boligtilbehør til sit hjem.
 

 

Som medlem af Møblér får du adgang til følgende fordele:


  • Adgang til sortiment som sælges med eneret for Møblér. På eneretssortimentet behøver du ikke (kun) konkurrere på prisen og sammen med det øvrige kædesortiment får du et attraktivt sortiment. Du har naturligvis frihed til at addere mere sortiment både fra kædens og fra andre leverandører. Møblér har et meget varieret og stærkt sortiment, som giver muligheder for den perfekte skræddersyet kundeløsning i alle prisniveauer.
  • Højere rabatter hos leverandørerne end du kan opnå som selvstændig butik.
  • En attraktiv bonusordning som du får udbetalt en gang om året. Samlet får medlemmerne mere retur i form af bonus og andel af overskud, end de betaler for at være medlemmer af kæden.
  • Adgang til kædens markedsføring. I 2015 udsender vi op til 11 kataloger (du kan vælge færre).
  • Du kommer med på hjemmesiden www.møbler.dk og får din egen butiksside, hvor du kan profilere din egen butik og tilføje dit lokale sortiment (kædens ligger der naturligvis allerede). Møblér hjemmesiden er søgemaskine optimere og derfor at finde på første side på Google på de vigtigste søgeord.
  • Gratis opsætning af annoncer til din lokale markedsføring. Vi har to dygtige grafikere på kontoret, og de sætter dine lokale annoncer op, så de passer til kædens øvrige markedsføring – en meget efterspurgt service blandt kædens medlemmer.
  • Adgang til Ældre Sagens medlemmer, da Møblér har et tæt samarbejde med Ældre Sagen og annoncerer i Deres Medlemsblad.
 

Hvis du vil vide mere om fordele og økonomi ved medlemskab af Møblér, så kontakt kædechef Iglin Tanggaard.

Tilbage til In2house fordele


DAN•BO - møbler og indretningMøblér